Antoine de Saint-Exupéry

Page
Menu
News
You are here:   Home > Liv > Barndom

Barndom

Antoine i parken i Saint Maurice de Rémens

Saint Maurice de Rémens

"Det gælder bare om, at det, vi har levet på, stadig lever videre et eller andet sted. Traditionerne, familiehøjtiderne, hjemmet med alle minderne."
(Brev til et gidsel, 1944)

Antoine Marie Roger de Saint-Exupéry bliver født d. 29. juni i Lyon i Sydfrankrig som søn af assurandørinspektør Grev Jean de Saint-Exupéry og Marie de Fonscolombe. Faderens slægt stammer fra Limoges og moderens fra Provence.

Han er det tredje af fem børn. Marie-Madeleine (1897), Simone (1898), François (1902) og Gabrielle (1903).
Allerede i en alder af kun fire år mister han sin far.

Moderen flytter sammen med børnene ind til en tante i Lyon. Familieslottet Saint Maurice de Rémens nær Lyon, hvor den lille familie tilbringer alle ferier, bliver for Saint-Exupéry et betydningsfuldt sted resten af hans liv. Et slags sikkerhedens og omsorgens asyl.

Nær slottet ligger en mindre flyvestationen, og Saint-Exupéry er tidligt draget af dette sted og flyene. I 1912 er han for første gang ude at flyve. Det foregår i en Berthaud-Wroblewski, ført af den kendte franske pilot Gabriel Wroblewki-Salvez.

Skolegang var ikke noget, der rigtigt interesserede Saint-Exupéry. Han var en ofte distræt og drømmende elev. I 1917 bliver han dog student og indskriver sig på søofficerskolen. Han dumper til optagelsesprøven og indskriver sig herefter på arkitektstudiet. Heller ikke dette studie gennemfører han.

« prev  |   top  |   next »
Page
Menu
News
Page
Menu
News

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login